Heim Innspel Kva gjer me med -heit?

Kva gjer me med -heit?

”Du, Fretland, kva skal eg gjera med sårbarheit,” var det ein som ropte til meg på Sola flyplass her om dagen. Bortsett frå at det var ein rar måte å seia god dag på, er det ikkje noko uvanleg spørsmål å få. Mange lurer på ”kva det heiter”, om det går an å seia ferdigheit, og om nyhende er betre enn nyheit, og kva med mulegheit og leilegheit og alle dei andre.

For det første: Bøy og skriv desse orda rett: Det er snakk om –heit, ikkje –het, og det er hokjønn: ei leilegheit, den leilegheita, fleire leilegheiter og dei leilegheitene. Hugs det, så me slepp virvaret av skrivemåtar som eg ser ganske ofte.

For det andre: Det er ikkje noko gale med å bruka ein del –heit-ord i nynorsken i 2009. Alle orda eg har nemnt ovanfor, står i ordlista, og dei er ikkje noko mindreverdige i høve til ord på –leik eller –skap, som gjerne vart tilrådde før i tida. Altså: ferdigheit og dugleik er begge nynorskord. Forskjellen, eller skilnaden, har med stil og tradisjon å gjera. I retningslinjene for nynorsk ordtilfang frå Språkrådet seier me også at der det er innarbeidde og velkjende alternativ til heit-ord, unngår me gjerne heit-orda. Derfor finn du berre fridom og klårleik. Og det heiter tålmod, ikkje tålmodigheit (eller tålmodigleik, for den del) og samvit, ikkje samvittigheit). Somme ønskjer å halda på ein tradisjonell nynorsk og unngår ord på –heit og –else. Andre vil gjerne bruka slike ord, når dei fell naturleg ut frå talemålet og måten dei skriv nynorsk på elles.

Ei anna sak er at nynorsken ofte blir betre om me byter ut slike substantiv med verb eller adjektiv. Sauene har stor sårbarheit for sjukdommen er noko meir klumsete enn Sauene er svært sårbare for sjukdommen. Men det har ikkje noko å gjera med kva substantivet endar på.

Men det er viktig at me blir støare i å bøya desse substantiva. I ei undersøking eg gjorde nyleg i studentarbeid, fann eg attåt arbeidsløyse, som det heiter på nynorsk, både arbeidsledighet, arbeidsledigheit og arbeidsløshet. Ein student hadde både –løshet, -ledighet og –løyse i same oppgåva. Det må ein kalla kreativt!

NYNORSK INSPIRASJON

SPRÅKBRUKSPLANAR

Meir enn 30 av LNK sine medlemskommunar har vedteke eigne språkbruksplanar – eller målbruksplanar som dei ofte vart kalla før. Dei fleste planane byggjer...

Tilbyr digitalt språkkurs for kommunetilsette

Øygarden kommune har utarbeidd eit digitalt språkkurs som handlar om grunnleggjande nynorsk grammatikk og oppgåver undervegs. Kurset er lagt inn i KS Læring. Deltakarane vert...

Klar med nynorskkurs for lærarar

Kurset er laga for at lærarar som skal bruka nynorsk og undervisa i nynorsk skal bli trygge nynorskbrukarar. På oppdrag frå Bergen kommune har Nynorskkommunane...

Kurstilbod for skular og barnehagar

Arbeidet for å styrkja språkopplæringa i det offentlege er ei prioritert oppgåve for Landssamanslutninga av nynorskkommunar (LNK). Kursa våre blir administrerte og gjennomførte av Fretland...

Språklova: Dette er dei viktige paragrafane for nynorskkommunane

Frå og med 1. januar 2022 er nynorsk og bokmål formelt jamstilte og likeverdige språk på alle samfunnsområde. Formålet med lova er...

Har kommunen din levert høyringssvar om ny opplæringslov?

Arbeidet med ny opplæringslov er svært viktig for nynorskelevane og nynorskkommunane. LNK oppmodar alle medlemskommunane sine om å setja tydelege krav til...

MEST LESE

Strategi for Nynorskkommunane (LNK) 2025-2029

Landstinget vedtok ny strategi for Landssamanslutninga av nynorskkommunar – LNK. Strategien bygger på prinsipprogrammet til LNK: • LNK skal leggja til rette for at medlemene kan vera...

Jubileumsfeiringar, sterke stemmer og sommarstemning under Festspela

Festspela 2025 vart ei levande og meiningsfull markering av nynorsk språk og kultur. Med fantastisk sommarvêr, sterke kulturopplevingar og eit engasjert publikum, er det...

– No er vi klare for Festspela!

– Vi gler oss til å ta imot gjestar i alle aldrar til ein levande og samlande festival, seier festspelsjef og konstituert arenaleiar Ida...

Fråsegn frå landstinget til LNK: – Kommunane må få dekkja kostnadene til språkdelte klassar

Landstinget til LNK kjem med klart krav til at kommunane må få dekkja dei kostnadene dei har til språkdelte klassar i ungdomsskulen. Etter den nye...